Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger og indsamle statistik, der kan være med til at forbedre hjemmesiden. Læs mere om cookies på fsb.dk

Velkommen til Blågården

Velkommen til Blågården

Blågården består af 11 karreer, som ligger på Indre Nørrebro i området mellem Nørrebrogade, Peblinge Dosseringen, Åboulevard og Assistens Kirkegård.

Indtil 1970’erne lå her noget af Københavns værste slum. I dag er her 863 boliger, en række erhvervs- og beboerlokaler og store, åbne gårde med god plads til leg og ophold.

Blågården er bygget i etaper fra 1979 til 1985, og her er mange forskellige boligtyper fra etværelses til seksværelses. Dog er over halvdelen treværelses familieboliger. De 13 etværelses boliger er forbeholdt børn af beboere i fsb, og man skal kontakte kundeservice for at blive skrevet op.

Der er elevator i enkelte opgange i Slotsgade og Korsgade.

Her er cykelkælder og fællesvaskeri og alle boliger har enten lofts- eller kælderrum. Der må holdes to neutraliserede katte per bolig, og kattene skal holdes inde.